SLS
“SLS” – Samarbejdsforum for danske lytter og seerorganisationer.
Konference for repræsentanterne i DR Dialogfora.
Velkomst
Formanden Lars Peter Melchiorsen bød velkommen til de ca. 35 fremmødte medlemmer, i sin velkomst pointerede LPM, at SLS vægter dialogforum meget højt, og han håbede at medlemmerne med denne konference fik mulighed for at tale sammen på tværs og lære hinanden at kende.
Dialogforum er et vigtigt led i vor demokrati, og det forpligter de valgte medlemmer til at bakke det op. LPM kunne oplyse, at den nye Public-service kontrakt for DR for perioden 2011-14 netop var blevet offentliggjort.
Debat ved chefen for Radio Fyn – Peter Mejsner
Peter Mejsner fortalte om de regionale radioers forventninger til de valgte dialogfora.
DR er i gang med forandringer – opsøgende på det enkelte individ – brede underholdningsprogrammer
DR flytter sig fra individets behov til at ind tænke samfundets og fællesskabets behov.
PM oplyste, at det nu var Radio Fyn der var ansvarlig for trafikmeldingerne i Syddanmark.
P4 – Fyn sender 41 timer ugentligt.
Han fortalte, at P4 – var nyhedsmediet på to ben:
- Fælles referenceramme for fynboer, der afspejler den fynske nyhedsdagsorden
- Være et medie som lytterne oplever som grundig og som deltager aktivt i at løse problemerne for Fyn
Det blev pointeret, at den direkte og løbende kontakt med lytterne var særdeles vigtigt for DR
- Med- og modspiller – så DR ikke kommer ud af de forkerte tangenter
- Fælles ansvar skaber de rigtige rammer
PM håbede meget at der ville komme en debat om hvorledes man skulle dække det forestående valg til Folketinget. Det var hans ønske, at styrke dialogen mellem brugerne og DR om programmerne.
PM fremhævede tre tommelfingerregler for en god dialog på dialogmøderne:
-Vær konstruktiv
- Vær konkret
- Der må godt stilles krav til mødeledelsen
Lars Peter Melchiorsen bemærkede, at han forventede, at respekten var gensidig, idet det var steder hvor man som dialogmedlem ikke altid følte dette – dialogmedlemmerne er kritiske loyale overfor DR’s regionale stationer.
Hvordan gør man det i P4 København v/Peter Fuglsang
PF gav en historisk rids over DR’s dialogforum til hvor vi står i dag. Han fortalte om begrebet public-service og omtalte DR-dagen.
DR får årligt 25.000 henvendelser om radio og TV, langt den største del er forespørgsler, mens resten ca ¼ vedrører indholdet i programmerne.
PF kunne godt ønske sig, at lytterne fik mere indflydelse på gatekeeper og mente, at der var åbnet en kattelem herfor i medieforliget.
PM oplyste, at P4 København afholdte 5 møder årligt + 1 seminar, men det er op til stationschefen hvorledes man ”kører” dialogforummet.
Det nuværende dialogforum mangler en tilbagemeldingspligt vedr. forhold der rejses, og mente at SLS måtte skubbe på for at få dette til at fungere.
Enkelte deltagere mente, at det ville være en ide hvis man sende gode ideer rund til hinanden.
Erfaringsudveksling
Ved at vi er repræsentanter for en organisation har vi nogle styrker, det skal vi lægge tryk på, og dermed fremme vor indflydelse – men der skal ikke være et modsætningsforhold mellem ”de fri fugle” og os organisationsvalgte.
Der var meninger fremme om, at valgperioden på 2 år var for kort og den gerne måtte udvides til 4 år.
Dialogforum medlemmer havde på et møde fået at vide, at de var ambassadører for den regionale radiostation.
En runde blandt de tilstedeværende dialogmedlemmer viste, at man endnu ikke var kommet i gang med møderne i den nye periode, man at de fleste skulle til 1. møde her i februar måned.
Der var enighed om, at man skulle melde tilbage til DSLS ved deltagersvigt bland vore valgte medlemmer.
Hvad forventer medlemmerne af SLS

Der var ønske om, at modtage oplysninger om lovgivning og bestemmelser som man ikke modtog fra andre steder.
Flere ønskede sig en håndbog for dialogmedlemmer.
Lars Peter Melchiorsen lovede at drøfte med bestyrelsen hvad SLS kan servicere med.
Afslutning
Lars Peter Melchiorsen afslutte mødet med at love et nyt møde. Lørdag den 28. januar 2012 (Midtvejskonference). Han fandt det vigtigt at de pladser som SLS har bliver anvendt ved at man som medlem møder op til møderne, og efterlyser forfald fra enkeltmedlemmer.
/PCM
Konference for TV2’s regionale repræsentanter.
I vores land har vi en unik mulighed for at vælge repræsentanter til de regionale TV2 stationer og derfor være med til at vælge bestyrelser. Det vil sige ledelser til disse stationer, som er opbygget efter devisen, at det er det lokale foreningsliv, der skaber kulturen og det aktive liv i det regionale lokalsamfund og derfor også er dem, der skal skabe grundlaget for den regionale TV2 station.
Det er en opgave vi, som repræsentanter for lytter og seerne i Danmark, meget gerne løser, så derfor holdt vi en konference for vores repræsentanter lørdag den 27. november 2010 i Kolding. Ca. 30 havde meldt sig, og vi fik en dag, hvor vi fik noget om hele historien for disse stationer samt nogen erfaringsudveksling.
Vores mål med dagen var at styrke samarbejdet mellem de forskelige lytter- og seerorganisationers repræsentanter og forsøge at give noget input til arbejdet.
Vi havde inviteret Hans Egon Lorenzen fra TV2 Syd, som sprang til dagen før, da Ove Muldvad fra TV2 Fyn pludselig måtte melde afbud. Hans Egon fortalte om, hvordan TV2 Syd bruger deres repræsentantskab og hvilke erfaringer de har gjort sig. Lidt om samarbejdet med andre regionale tv stationer og forholdet til TV2.
Så havde vi inviteret Ingrid Sand Simonsen, som er formand for TV2 Syds repræsentantskab, hvis klare budskab var, at vi skal ud og fortælle om vores regionale TV station og hvor vigtigt det er for det regionale samfund, at vi fortæller de regionale TV stationer, når der sker noget i lokalsamfundet, så de kan sende fra begivenheden.
Eftermiddagen gik med erfaringsudveksling. Vi vil prøve at få lavet et centralt register på alle vores repræsentanter i de forskellige regionale TV2 stationer. Så husk at fortælle forbundet, hvem der repræsenterer ARF-Multimedier i din regionale TV2 station, så vi kan udvikle samarbejdet.
Der var også bred enighed om, at det var godt med sådanne konferencer,så vi får kendskabet til samarbejde ved valg til de forskellige bestyrelser.
SLS vil prøve i fremtiden at afholde temadage / konferencer jævnligt.
HUSK: Kendskab giver venskab.
Lea Rosfort
Landsformand
Styringsredskab eller redningskrans.
Det spørgsmål stillede SLS ved en konference 6. oktober 2010, vi havde inviteret flere fra medieverden til at komme og give deres bud på et svar.
De fleste mente at public service kontrakter er kommet for at blive, og det er måde hvorpå vi kan sikre at vi får den brede sende flade i vores public service radio og tv stationer som vi kan forvente for vores licenspenge.
Flertallet mente dog at disse public service kontrakter, havde udviklet sig til at blive lidt for detaljerede, og måske var kommet til at spænde ben for udviklingen, hertil kan vi kun sige, mindre detaljerede public service kontrakterne, gør dialogen med lytter og seer organisationerne, endnu vigtigere, når vores offentlige ejet radio og Tv stationer hvert år skal aflægge public service regnskab, er det et vigtigt arbejdsredskab for os som lytter og seer organisation, vi er jo sat i verden for at sikre den objektive, oplysende, nyheds- og kulturformidling.
Være med til at sikre den danske musik og dansk drama bliver produceret og vist i vores public service radio og tv stationer.
Nogle af de regionale TV2 stationer mente nok det var lidt bøvlet med disse kontakter, da der bruges meget tid på det og man mente at netop de regionale TV2 stationer bygger på det lokale regionale foreningsliv og det i sig selv var regulerende for public servicen.
Lea Rosfort