Det er nu vi skal hjælpe!
31. oktober bliver det analoge tv-signal slukket og vi får et digitalt tv-signal.
På den positive side betyder det, at mange får mulighed for flere kanaler, bedre lyd- og billedkvalitet samt en elektronisk programoversigt.
Men det betyder også, at mange af vore medlemmer bliver berørt af denne ændring, nemlig alle der enten har en antenne på taget, loftet eller i stuen.
Vi ved, at det for flere af vore medlemmer, kan være svært at forstå de mange tekniske betegnelser og begreber der bliver talt om.
Vi ved, at flere af vore medlemmer har været hos forhandlerne og har anskaffet sig en ”digital boks”. Men var det nødvendigt? Er den også brugbar efter 2013?
Mange spørgsmål bliver stillet. Derfor har mange af vore medlemmer brug for lidt teknisk støtte.
Vi henstiller derfor, at man i kredse og klubber søger kontakt til medlemmer eller andre som har lyst og tid til at hjælpe.
Man kan som medlem også kontakte ARF Multimediers forbundskontor, tlf.: 3379 1230 og få materiale tilsendt fra ”DET NYE TV-SIGNAL” eller forbundets tekniske udvalg, hvis man er usikker på, om man bliver berørt af overgangen og hvad man skal bruge.
HUSK: Hvis du bruger en antenne til dit fjernsyn og fortsat gerne vil se gratis tv, skal du bruge en digital boks.
Du kan vælge at købe en digital boks med ”mpeg4”. Den skal du i alle tilfælde have om 3 år.
Men får du den nu, har du adgang til flere gratis kanaler fra DR og græsrods-tv.
Hvis du vil have flere kanaler koster det penge, men du kan kontakte Boxer TV og evt. selv sammensætte din programpakke.
Hvor ender P2?
Da der sidst skulle tildeles kanaler til interesserede kommercielle aktører, var der pludselig en kanal i overskud.
Den har DR så anvendt til P2 med klassisk musik og forskellige interesseprogrammer, der blev flyttet hertil.
Men kulturminister Carina Christensen har kun lovet at DR kan bruge kanalen frem til sommeren 2009.
Det bliver desværre endnu et hovedløst forsøg på at tilgodese kommercielle radiokanaler, der kommer til at påvirke public service radio på P2. Hver gang man flytter programmer mellem kanaler eller tidspunkter, taber man lyttere. Nu skal populære og skattede programmer, muligvis flyttes igen – uvist hvorhen.
Samarbejdsforum for danske lytter- og seerorganisationer mener ikke, at yderligere kommercielle kanaler vil forbedre de eksisterende kanalers mulighed for at overleve. Annoncer flytter fra trykte magasiner, radio og tv til internettet. Derfor har TV 2 også problemer.
Vi beder om erkendelse af, at et lille land som vores ikke kan have 100′vis af kanaler, men må satse på public service, og så se hvad der kan overleve af de kommercielle.
Derfor mener vi at DR fortsat bør have rådighed over P2, sekundært have mulighed for at byde på denne.
Det nye TV-signal
Er du klar til det nye digitale TV-signal.
Husk, hvis du har antenne på taget, loftet eller i stuen skal du have en digital boks inden den 1. nov. 2009.
Med en digital boks fra Boxer, kan du gratis se DR, DR2, TV2 og en række lokale græsrodsstationer.
Hvis du vil se flere stationer kan du også i samarbejder med boxer, eller anden udbyder kan du vælge flere kanaler mod betaling.
ARF-Multimedier mener at det er nu Boxer skal leve op til det lovede, at der bliver frit valg til at sammensætte sin egen TV- pakke.
Regionale radio og Tv stationer.
Vi er alle sammen glade for at se og høre nyt fra vores eget lokalområde, men konsekvensen af Ellen Trane Nørrebys tanker om et regionalt mediehus i selvstændig regi
Kan betyde at det bliver op til det enkelte regional område hvordan borgerne skal informeres om kultur og nyheder i område. Det vil sige de enkelte regionale stationer kan blive afhængie af privat reklamemidler, og hvilke nyheder får vi så?
Derfor siger vi nej til privatisering af de regionale radio og tv stationer.