ARF’s regioner
ARF's kredse
Arkivet

Indlæg tagget med ‘Antenne’

Det er nu vi skal hjælpe!

31. oktober bliver det analoge tv-signal slukket og vi får et digitalt tv-signal.

På den positive side betyder det, at mange får mulighed for flere kanaler, bedre lyd- og billedkvalitet samt en elektronisk programoversigt.

Men det betyder også, at mange af vore medlemmer bliver berørt af denne ændring, nemlig alle der enten har en antenne på taget, loftet eller i stuen.

Vi ved, at det for flere af vore medlemmer, kan være svært at forstå de mange tekniske betegnelser og begreber der bliver talt om.

Vi ved, at flere af vore medlemmer har været hos forhandlerne og har anskaffet sig en ”digital boks”. Men var det nødvendigt? Er den også brugbar efter 2013?

Mange spørgsmål bliver stillet. Derfor har mange af vore medlemmer brug for lidt teknisk støtte.

Vi henstiller derfor, at man i kredse og klubber søger kontakt til medlemmer eller andre som har lyst og tid til at hjælpe.
Man kan som medlem også kontakte ARF Multimediers forbundskontor, tlf.: 3379 1230 og få materiale tilsendt fra ”DET NYE TV-SIGNAL” eller forbundets tekniske udvalg, hvis man er usikker på, om man bliver berørt af overgangen og hvad man skal bruge.

HUSK: Hvis du bruger en antenne til dit fjernsyn og fortsat gerne vil se gratis tv, skal du bruge en digital boks.

Du kan vælge at købe en digital boks med ”mpeg4”. Den skal du i alle tilfælde have om 3 år.

Men får du den nu, har du adgang til flere gratis kanaler fra DR og græsrods-tv.
Hvis du vil have flere kanaler koster det penge, men du kan kontakte Boxer TV og evt. selv sammensætte din programpakke.